Viser opslag med etiketten stof. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten stof. Vis alle opslag

tirsdag den 19. februar 2013

Endnu en...

... Børnehue har fundet vej gennem overlockeren! Når først stoffet er klippet, tager det ingen tid og sy sådan en hue!
Denne er syet som en gave til en pige på 1 år:)


tirsdag den 29. januar 2013

iPhone etui

Så fandt jeg sådan noget kraftig filt som jeg gerne ville lave etui til min iPhone i. Selve etuiet et jo mega nemt at lave og nu fandt jeg præcis det jeg gerne ville lave det i og i en fin farve, hvis man spørger mig :)



Ellers er der lige som så mange andre steder, gået sygdom i den herhjemme! Først Gustav, så mig og nu William. Så igår så det sådan ud herhjemme - William sover på sofaen.


William tager en lille lur på sofaen.


Meeeen, Gustav var ved at være frisk igen og han holdte sig da ikke tilbage for lidt underholdning af lillebror...: Strømper på hænderne...



Og bemærk så lige det lille smil der trækker op...


Og jo det virkede. Her ses smilet og William skal nu selv prøve! Jamen det er jo herligt!

tirsdag den 15. januar 2013

Pigetøj

Ja ja selv om jeg kun har drenge, så har jeg da heldigvis en lille niece, så jeg kan få stillet min lyst til at sy noget pigetøj :) Og det er hvad det er blevet til i første omgang...





Jeg har en søster som ikke er til det helt vild feminine tøj, men er efterhånden også blevet spurgt så mange gang til om hendes datter er en dreng, at jeg godt synes der må være lidt lyserød på ;)

De mønstrede bukser er syet af et stof fra Stof og Stil. Fine pige bukser og mønster men i "drengefarver". Cowboybukserne syede jeg egentlig til William, men fik lavet flere fejl og de endte altså med at kunne passe Lena i stedet for... Ups - men godt der kom noget godt ud af det. Bagpå har jeg sat et par hajer af strygestof, så bliver de lidt rå, men dog stadig feminine.

Vesten er strikket i en sart lyseblå, med mørkeblå knapper, syet fast med en pink tråd, det fungere rigtig fint til begge par bukser. (Vesten er strikket ud fra opskriften her)

mandag den 14. januar 2013

Ved i nu hvad - det er da vildt;)

Altå jeg er jo nødt til at gøre noget stort ud af det - når nu jeg selv er så stolt :)

Jeg har syet denne trøje til mig selv...




Jeg tog en af mine trøjer som jeg er glad for og klippede stof efter en, lavede pæn kant ved hænderne og for neden ved at sy i som rib, dog med samme stof som trøjen er lavet i. Det samme gjorde jeg i kraven... Men her gik det helt, helt galt og jeg tænkte at det var den trøje. Det var jeg pænt træt af, for jeg synes faktisk at alt det andet var blevet godt. Forinden havde jeg lige strikket et lille tørklæde i perlestrik, som passede perfekt i halsåbningen, så det blev syet i og vupti - en helt ny hjemmelavet trøje, som jeg endda er rigtig glad for at have på - juhuuu! :)

lørdag den 12. januar 2013

Det sengetøj der var snak om

Lige lidt om det der sengetøj der var snak om i et tidligere indlæg. Dette sengetøj blev vores gave til Gustav og William i julegave - ikke just det mest spændende for dem måske, men de fik så meget andet, så det bed de vist ikke mærke ;)

Moderen er glad for det, for jeg synes det er så hyggeligt i fine farver :)

Det lyseblå har jeg syet til William med en gul piping kant og det mørkeblå med turkis piping kant til Gustav. Så fint med skønne stjerner og det aller bedste var vist at der var 25 % rabat på stoffet med stjerner !!! :)


Gustavs

Williams

fredag den 11. januar 2013

Varm uld...

Et etui til iPad - det er da et nemt projekt - elsker når man på kort tid får lavet noget brugbart, som man er glad for :)

Den anden da syede jeg dette etui til den iPad jeg fik i julegave og jeg er egentlig godt tilfreds. Det skulle bare være sådan en man nemt kan putte iPad'en ned i hvis man skal have den med i en taske, for vi har cover på den, som det også ses herunder. Af hensyn til børnene har vi valgt det cover som både dækker forside og bagside, det er vi rigtig glade for. Så dette cover er kun lige som ekstra beskyttelse :)




mandag den 7. januar 2013

Tvillinge-bukser



Jeg har en sød lille niece og en sød lille nevø - de er tvillinger og bliver snart to :) De har fået disse bukser i julegave, så er de lidt ens uden overhovedet at være det ;) Jeg fik dem vist syet et par numre for store, men håber da de kommer til at passe dem en dag...







lørdag den 5. januar 2013

Et top-hit

Jeg fik blandt andet syet huer til julegaver - til Gustav og William lavede jeg disse huer, og det er blevet et meget større hit end jeg turde håbe. Hver gang vi skal ud af døren, er disse huer de første der tages på :) Så er de klar - og de er bare så søde med dem på - hvis jeg selv skal sige det ;)





Den ene af bøllerne med sin hue på... Den anden ville ikke fotograferes ;)


torsdag den 13. december 2012

En (h)optimistisk nissehue

Herhjemme har vi lidt "diskussion" om hvad julepynt er, hvordan det skal se ud og hvad der giver julestemning og er hyggeligt.
Jeg har stået for al julepyntningen og jeg er godt tilfreds, synes her er hyggeligt og pænt. Desværre synes min mand det er for moderne og intet har med jul at gøre... Julen er rød! Julen er nisser! Julen er lige som hjemme hos mor...;)

Hmm, når nu det er mig som pynter op og bruger tid på det, så er det også mig som bestemmer hvordan det ser ud (og det er vi egenlig enige om), men når det så er sagt, så synes jeg da også at det kunne være rart at vi alle synes her er hyggeligt og hjemligt for den sags skyld...

Så nu er der altså flyttet et par nisser ind... Vores hoptimister har fået nissehuer på. Jeg havde noget rødt og hvidt filt til at lægge og så tog det ikke lang tid og sy nissehuer til disse tre hoptimister. De er altså røde og de er nisser, det må hjælpe lidt på det :)