mandag den 12. december 2011

Strikket, stribet tæppe

Efter at have kigget et katalog fra Stof og Stil igennem, hvor jeg fandt et stribet, strikket tæppe, fik jeg bare sådan lyst til at strikke. Det er ikke noget jeg har gjort meget i. Min mor lærte mig at strikke da jeg ikke var særlig gammel, men jeg har ikke praktiseret det ret meget, men nu skulle de gemte talenter findes frem igen.
Jeg købte 11 forskellige farver garn som jeg kunne lide og som passede ind til Williams værelse og så slog jeg ellers ca. 200 masker op! og så var det jo sådan set bare at gå i gang. Jeg har strikket 4 gange frem og tilbage i hver farve før jeg skiftede og så har jeg valgt at lave samme rækkefølge på farverne. Til sidst hæklede jeg 3-4 rækker rundt om hele tæppet for at give det en pæn kant.
Det er rigtig hyggeligt at strikke når man først kommer igang :)

Jeg har ikke brugt tæppet så meget, men det pynter rigtig fint på Williams værelse og jeg lægger det hen over ham, hvis det er rigtig koldt!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar